Return to site

To gode grunde til at anskaffe en babynest

Gode grunde til at få en babynest

Søvn er noget af det vigtigste for små børn. Det er nemlig når de sover at de vokser, udvikler sig og bearbejder dagens mange indtryk. Derfor bør du som forældre gøre alt hvad du kan for at give dit barn den bedst mulige søvn – det kommer både dig og dit barn til gode.

En måde at sikre kvaliteten af søvnen hos sit barn, er ved at placere det i en babynest når det er sengetid. En babynest er, som navnet antyder, en lille rede som barnet kan putte sig i og føle sig tryg.

I det følgende vil du blive serveret de to væsentligste grunde til at investere i en babynest.

Tryghed

Inden baby kom til verden lå den trygt og godt i mors mave. Her var der ro, tryghed og afslapning. Måltider blev serveret gennem navlestrengen, og så gik det meste af tiden ellers bare med at sove.

På den anden side af mors maveskind er verden anderledes stor, overvældende og til tider skræmmende for en lille person, og derfor kan man godt længes tilbage til dengang i mors mave, hvor der godt nok ikke var meget plads til sidst, men tryghed i massevis.

Heldigvis kan du give trygheden tilbage, blandt andet ved at imitere følelsen af at ligge i mors mave en smule. En babynest omfavner nemlig dit barn og gør, at der er lidt mindre plads at bevæge sig på. Selvom det måske ikke lyder så rart for en voksen, så er det faktisk sådan de helt små sover bedst. Mindre plads er lig med mere tryghed for de små.

Når baby ligger trygt og godt i sin rede kan du sagtens forvente, at lurerne bliver længere og det samtidig bliver lettere at putte din guldklump.

Et sted at placere baby

Særligt det første stykke tid af dit barn liv, vil det hænge i dine arme. Uanset hvor meget gas du giver den til corssfit vil det før eller siden give ømme arme, og behovet for at få armene fri vil opstå ret hurtigt, fordi det er svært at foretage sig noget så simpelt som at tage opvasken når man har baby på slæb.

En babynest er en kærkommen mulighed for at ligge baby fra dig, uden at bekymre dig om, om den lille triller væk. En babynest er behagelig at ligge i for dit barn, og så vejer den ikke alverden, hvorfor du let kan have den med dig. Skal du i gang med førnævnte opvask kan du placere baby i sin babynest på gulvet, i sofaen eller måske endda på køkkenbordet.

Husk dog på, at du stadig skal holde øje med dit barn selvom det ligger i en babynest – særligt hvis der er mulighed for at falde ned, bør du holde et vågent øje på dit barn.